Firmelsens sakramente

   

 

 

FIRMAND.DK er netstedet for katolsk firmelse i  Sankt Knud Lavard menighed i Lyngby.

 

E-mail:
kursus
<snabel-a>
firmand.dk

 

Ethvert af kirkens syv sakramenter har sit specielle formål. Om firmelsens sakramente skriver pave Paul VI i sin indledning til det aktuelle ritual:

De, der er genfødt ved dåben, modtager ved firmelsens sakramente en gave som ingen ord kan udtrykke, nemlig Helligånden selv. Således styrkes de med en særlig kraft og betegnes med sakramentets kendemærke. De knyttes mere fuldstændigt til kirken og overtager en strengere forpligtelse til som Kristi sande vidner at udbrede og forsvare troen både i ord og handling.

Firmelsen udruster - også hvis den gives til personer der endnu er unge - til den voksnes modne opgave i kirken og i verden. Helligånden kommer med sin kraft for at gøre mennesker mere fuldstændigt til Kristi disciple og til apostle for deres omverden. Dette sakramente skal minde om kirkens missionsforpligtelse.

Firmelsen meddeles ved at biskoppen, eller den af ham bemyndigede præst, lægger hånden på firmandes hoved og salver hans pande med korsets tegn, idet han siger: "Vær beseglet med Helligånden, Guds gave". Salven minder om at ordet "Kristus" betyder "den Salvede", og at Jesus selv frem for alle andre var salvet med Helligånden. Han gjorde følgende tekst fra profeten Esajas til program for sit offentlige liv: "Herrens ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til de fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger at de skal blive løsladt, for blinde at de skal få deres syn, for at sætte de fortrykte i frihed og udråbe et nådeår for Herren" (Luk 4, 18-19).

Jesus ønskede, at den gerning han selv begyndte i Helligåndens kraft, skulle fortsætte efter hans død. Derfor sendte han Pinsedag Helligånden i form af ildtunger ned over sine disciple.

Pinsefesten var en afgørende begivenhed for den kristne kirke. Petrus holdt sin første missionsprædiken for jøderne. Han forklarede, at profeten Joels ord var gået i opfyldelse: "Og se det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde min Ånd over alt kød; og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge skal se syner, og jeres gamle skal drømme drømme. Ja, endog over mine trælle og mine trælkvinder vil jeg i de dage udgyde af min Ånd, og de skal profetere" (Ap . G. 2, 17-28).

De første kristne menigheder var klar over, at de blev Guds børn og modtog Guds Ånd ved dåben. Alligevel kendte de til en ceremoni, foruden dåben, hvor de ved apostlenes håndspålæggelse modtog Helligånden i endnu større kraft og fylde.

I de første årtier efter Kristi død og opstandelse boede apostlene endnu i Jerusalem. Da de hørte om nogle folk i Samaria, som var blevet døbt, sendte de Peter og Johannes derhen. Disse nye kristne havde nemlig endnu ikke modtaget Helligånden ved apostlenes håndspålæggelse, men blot ved dåben. Derfor drog de to apostle af sted og lagde hænderne på Samaritanerne, så de modtog Helligånden (jf Ap.G. 8, 14-17).

På samme måde læser vi i Apostlenes Gerninger om 12 mennesker i Efesus, som bliver omvendt til kristendommen. Efter at de var blevet døbt, lagde Paulus hænderne på dem, så Helligånden kom over dem, og de talte i tunger og profeterede (jf. AP.G. 19, 1-7).

Jesus lovede sine venner, at han ville sende Helligånden over dem, så de ville blive fyldt med kraft fra det høje (jf. Luk. 24, 49). Han sagde: "Når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og i Samaria, ja, indtil Jordens ende" (Ap.G. 1,8).

For de første kristne blev Jesu løfte opfyldt Pinsesøndag; men løftet gælder endnu for os, som lever i dag. Han vil stadig sende sin Ånd for at de kristne skal blive hans vidner. Ned gennem århundrederne opfylder Kristus sit løfte ved meddelelsen af firmelsens sakramente.

Vore menigheder og hele vort kirkeliv trænger altid til fornyelse. Vi har brug for Helligåndens ild og flammetunger, så vi kan komme til at ligne Kristus og bringe ham videre til andre. Enhver, der skal firmes, må forstå, hvor vigtigt det sakramente er, som han modtager. Helligånden, Guds gave, kommer over ham, for at han mere og mere skal ligne Jesus Kristus. Det gælder om at hver enkelt firmand, og vi alle som kirke og fællesskab, åbner os for Helligånden og er villige til at modtage ham:
"Kom Helligånd, opfyld dine troendes hjerter og antænd i dem din kærligheds ild!"

 

Trosbekendelsen

Messen