|
Ethvert af kirkens syv sakramenter har sit specielle formål. Om
firmelsens sakramente skriver pave Paul VI i sin indledning til
det aktuelle ritual:
De, der er genfødt ved dåben, modtager
ved firmelsens sakramente en gave som ingen ord kan
udtrykke, nemlig Helligånden selv. Således styrkes de med en
særlig kraft og betegnes med sakramentets kendemærke. De
knyttes mere fuldstændigt til kirken og overtager en
strengere forpligtelse til som Kristi sande vidner at
udbrede og forsvare troen både i ord og handling.
Firmelsen udruster - også hvis den gives til personer der endnu
er unge - til den voksnes modne opgave i kirken og i verden.
Helligånden kommer med sin kraft for at gøre mennesker mere
fuldstændigt til Kristi disciple og til apostle for deres
omverden. Dette sakramente skal minde om kirkens
missionsforpligtelse.
Firmelsen meddeles ved at biskoppen, eller den af ham
bemyndigede præst, lægger hånden på firmandes hoved og salver
hans pande med korsets tegn, idet han siger: "Vær beseglet med
Helligånden, Guds gave". Salven minder om at ordet "Kristus"
betyder "den Salvede", og at Jesus selv frem for alle andre var
salvet med Helligånden. Han gjorde følgende tekst fra profeten
Esajas til program for sit offentlige liv: "Herrens ånd er over
mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til de
fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger at de skal
blive løsladt, for blinde at de skal få deres syn, for at sætte
de fortrykte i frihed og udråbe et nådeår for Herren" (Luk 4,
18-19).
Jesus ønskede, at den gerning han selv begyndte i Helligåndens
kraft, skulle fortsætte efter hans død. Derfor sendte han
Pinsedag Helligånden i form af ildtunger ned over sine disciple.
Pinsefesten var en afgørende begivenhed for den kristne kirke.
Petrus holdt sin første missionsprædiken for jøderne. Han
forklarede, at profeten Joels ord var gået i opfyldelse: "Og se
det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde min
Ånd over alt kød; og jeres sønner og jeres døtre skal profetere,
og jeres unge skal se syner, og jeres gamle skal drømme drømme.
Ja, endog over mine trælle og mine trælkvinder vil jeg i de dage
udgyde af min Ånd, og de skal profetere" (Ap . G. 2, 17-28).
De første kristne menigheder var klar over, at de blev Guds børn
og modtog Guds Ånd ved dåben. Alligevel kendte de til en
ceremoni, foruden dåben, hvor de ved apostlenes håndspålæggelse
modtog Helligånden i endnu større kraft og fylde.
I de første årtier efter Kristi død og opstandelse boede
apostlene endnu i Jerusalem. Da de hørte om nogle folk i Samaria,
som var blevet døbt, sendte de Peter og Johannes derhen. Disse
nye kristne havde nemlig endnu ikke modtaget Helligånden ved
apostlenes håndspålæggelse, men blot ved dåben. Derfor drog de
to apostle af sted og lagde hænderne på Samaritanerne, så de
modtog Helligånden (jf Ap.G. 8, 14-17).
På samme måde læser vi i Apostlenes Gerninger om 12 mennesker i
Efesus, som bliver omvendt til kristendommen. Efter at de var
blevet døbt, lagde Paulus hænderne på dem, så Helligånden kom
over dem, og de talte i tunger og profeterede (jf. AP.G. 19,
1-7).
Jesus lovede sine venner, at han ville sende Helligånden over
dem, så de ville blive fyldt med kraft fra det høje (jf. Luk.
24, 49). Han sagde: "Når Helligånden kommer over jer, skal I få
kraft, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele
Judæa og i Samaria, ja, indtil Jordens ende" (Ap.G. 1,8).
For de første kristne blev Jesu løfte opfyldt Pinsesøndag; men
løftet gælder endnu for os, som lever i dag. Han vil stadig
sende sin Ånd for at de kristne skal blive hans vidner. Ned
gennem århundrederne opfylder Kristus sit løfte ved meddelelsen
af firmelsens sakramente.
Vore menigheder og hele vort kirkeliv trænger altid til
fornyelse. Vi har brug for Helligåndens ild og flammetunger, så
vi kan komme til at ligne Kristus og bringe ham videre til
andre. Enhver, der skal firmes, må forstå, hvor vigtigt det
sakramente er, som han modtager. Helligånden, Guds gave, kommer
over ham, for at han mere og mere skal ligne Jesus Kristus. Det
gælder om at hver enkelt firmand, og vi alle som kirke og
fællesskab, åbner os for Helligånden og er villige til at
modtage ham:
"Kom Helligånd, opfyld dine troendes hjerter og antænd i dem din
kærligheds ild!"
Biskop Hans L. Martensen
1. marts 1973
Trosbekendelsen
Messen
|
