Offentliggjort i: Aktuelt, 24. juli 1997

Den gamle diskussion om arv eller miljø som bestemmende faktorer for et menneskes identitet og personlighed er tilsyneladende begyndt at hælde kraftigt mod den ene side. Den medicinsk-teknologiske udvikling har ikke alene afdækket mange sygdommes molekylære årsager, men har også påvist, hvordan menneskelige fænomener som følelser, intelligens, social adfærd osv. er forankret i biologiske forhold. De væsentligste bidrag kommer fra den genetiske forskning, der næsten dagligt kommer med nye afsløringer af hidtil skjulte forbindelser mellem genetisk disposition og menneskelig adfærd. På den baggrund breder der sig en mere eller mindre udtalt mistanke om, at det enkelte menneske i grunden kun er sin biologi og intet andet, at ens følelser, intelligens, ja selve ens personlighed er forudbestemt af de gener, som blev samlet da ens fars og mors kønsceller smeltede sammen.

Som udgangspunkt skal man gøre sig klart, at menneskelige fænomener såsom intelligens er komplekse og vanskelige at afgrænse. Der kan være tale om mange forskellige sider af den menneskelige evne til at håndtere omgivelsernes udfordringer, og det er vanskeligt at måle disse forskellige facetter uden at påvirke resultatet gennem den måde, man opstiller testen på. For nyligt har den amerikanske psykologforening alligevel gennemgået alle hidtidige undersøgelser af sammenhængen mellem gener og intelligens, og visse væsentlige konklusioner har almen interesse. For det første blev det slået fast, at der faktisk var en vis sammenhæng mellem de intelligensprøver (IQ), som man f.eks. målte hos skolebørn, og så disse børns senere forløb i livet. Den største sammenhæng fandtes mellem IQ og uddannelsesvarighed, hvor 30 % af forskellene mellem de enkelte børns uddannelsesvarighed kunne forklares af deres oprindelige resultat ved IQ-testen. Jo højere IQ desto længere forblev børnene på skolebænken. Ligeledes var der også betydelig indflydelse af IQ på, hvor vellykket de senere i livet var på jobbet (29 %), og hvor velhavende de blev som voksne (15 %), mens sammenhængen mellem IQ og senere kriminalitet var nede på 4 %. Mest overraskende var det dog nok, at komiteen også kunne fastslå, at IQ-prøverne faktisk afspejlede et reelt biologisk fænomen hos de enkelte individer. Ved at undersøge enæggede tvillinger, der har identisk arvemasse, kunne man se, at 75 % af forskellene mellem enkeltindividers IQ-resultater var genetisk bestemt, og dette var helt upåvirkeligt af forskelle i opvækstbetingelser. Så i det omfang IQ-prøver afspejler intelligens, må man konstatere, at intelligens i langt overvejende grad er genetisk bestemt og uafhængig af omgivelserne.

Hvor herredømmet over vores intelligens måske må overdrages til generne, da vil man nok som udgangspunkt tilskrive sig selv kontrollen over f.eks. ens formuleringsevne og sociale funktionsevne. Men for nyligt er også dette blevet taget fra os. Ved at undersøge kvinder, der fødes med kun ét X-kromosom - Turners syndrom - har engelske forskere bl.a. kunnet undersøge, om forskellen på mænds og kvinders forskellige evner til at begå sig i sociale sammenhænge er medfødt eller ej. For Turnerkvinder er der også forskel på, hvordan de klarer sig i sociale sammenhænge: nogle klarer sig nærmest ligesom normale kvinder, mens andre klarer sig dårligere, nærmest ligesom mænd. Forskerne fandt, at forklaringen skal findes i X-kromosomet.

Normale kvinder har to X-kromosomer, hvoraf ét kommer fra deres far, og ét kommer fra deres mor, mens mænd kun har ét X-kromosom, der altid kommer fra deres mor. Nu er det sådan at også Turnerkvinder kun har ét X-kromosom, der imidlertid kan komme enten fra deres mor eller fra deres far. Det viste sig nu, at de Turnerkvinder, der ligesom normale mænd får deres eneste X-kromosom fra moderen, alle havde relativt dårlig social funktionsevne og var relativt dårlige til at formulere sig. Samtidigt havde de Turnerkvinder, der fungerede socialt godt, fået et X-kromosom fra faderen ligesom normale, socialt velfungerende kvinder også gør.

De engelske forskeres konklusion var altså, at på X-kromosomet sidder der et eller flere gener, der i betydelig grad bestemmer, hvordan man fungerer som socialt væsen i omgangen med andre mennesker. Får man X-kromosomet fra moderen, og det gør man som mand altid, så er dette gen ikke aktivt, og man har måske her en genetisk forklaring på mænds relativt dårligere intuition, situationsfornemmelse og formuleringsevne.

Livet selv da, er det så ikke stadig herligt uforudsigeligt? Nej, langtfra. Stadig flere sygdomme forbindes med medfødte genetiske forhold, for slet ikke at tale om de fejl og skader, der kan opstå i løbet af fostertilstanden eller senere i livet. Disse genetiske varianter, som vi alle har i større eller mindre omfang, er i disse år ved at blive forbundet med bestemte sygdomsrisici. Det kan have stor betydning i forsikringsmæssig sammenhæng, hvor man måske snart kan forvente at skulle betale større præmie for en livsforsikring, hvis man genetisk har en forhøjet risiko for at dø tidligt af f.eks. tarmkræft. Men det har selvfølgelig især betydning for alle de horoskopslugende og fremtidsusikre borgere, der gennem ret simple undersøgelser kan få oplyst, om de har særlig risiko for bestemte sygdomme.

Et af de kendte eksempler er brystkræft hos kvinder, hvor der i mange tilfælde er en arvelig komponent. Det har man vidst i mange år, og på det seneste har man så fundet de fejl i nogle bestemte gener, der tilsyneladende er årsag til den forhøjede risiko for brystkræft. Faktisk ser det ud til, at hvis der er tendens til brystkræft i familien, og man som kvinde har disse genetiske fejl, så har man 85% risiko for at udvikle brystkræft og 60 % risiko for ovariekræft på et eller andet tidspunkt.

Kendskab til disse forhold gør, at nogle kvinder vælger at forebygge kræften ved at få fjernet deres bryster så tidligt som muligt, mens andre vælger at gå til hyppige kontroller. Under alle omstændigheder bliver tilværelsens kvalitet for disse mennesker i vid udstrækning bestemt af deres gener, ikke mindst hvis de får kendskab til fejlene i dem.

Mange forhold, vi troede var genstand for den fri viljes beslutninger eller i det mindste samfundets påvirkning, er altså bestemt af biologiske forudsætninger. Vores intelligens, formuleringsevne, gemyt og seksualitet er således alle normalfunktioner, hvis variation er genetisk bestemt eller i det mindste stærkt påvirket af genetiske forhold. Vores gener er ligesom alle vores andre organer: de giver os nogle muligheder for at fungere men sætter også nogle rammer og begrænsninger. Den korpulente undermåler vinder aldrig en stangspringskonkurrence, den intelligensmæssigt dårligt begavede bliver aldrig atomfysiker. Vi vænner os hver især til at acceptere visse biologiske begrænsninger for vores individuelle udfoldelsesmuligheder, men forhåbentligt lærer vi så også at sætte pris på de redskaber, vores biologi forsyner os med. Der er ingen tvivl om, at vi er forskelligt begavede fra starten af, og ej heller at nogle mennesker har det lettere end andre. Alligevel er det måske værd at kigge nærmere på tallene, der jo både siger, at ens IQ stort set er fastlagt af ens gener fra det øjeblik, man blev undfanget, men samtidigt også siger, at der ganske vist er en genetisk komponent i hvordan det går én her i livet - i hvert fald med hensyn til job og indtjening - men at mere end 70 % bestemmes af andre forhold. Den overvejende del af forskellene i livsforløb er altså ikke genetisk bestemt, og f.eks. skal mere end 90 % af forklaringen på, om man bliver kriminel, søges andre steder end i generne.

Enhver der personligt kender enæggede tvillinger eller trillinger ved, hvor forskellige de er som mennesker. På grund af deres identiske arvemasse er de ganske vist biologisk ens, men især med alderen oplever man, hvor forskellige de er som mennesker. Ingen er i tvivl om, at der er tale om helt uafhængige og egne personligheder, og dét er måske forbavsende, når man tager i betragtning, at i de fleste tilfælde har de ikke blot samme biologiske apparatur, men de har også delt opvækstbetingelser.

Det er egentligt ikke overraskende, at vi er forankret i en fysisk virkelighed som giver os muligheder, men som også sætter nogle begrænsninger. Hvem vi er som mennesker, vores personlighed og identitet, er det stadig op til hver enkelt at udforske, og det er vel ret beset netop i dén proces, at vores identitet formes.